Hvis overhovedet til stede, så skal en velkomstside være fiks, frisk, opdateret og ekstremt kort. Det sidste, fordi ingen læser noget mere. Jo-jo, læsere findes, derude, men ikke i stort tal og fri os for at deres præferencer forstyrrer den unge og mere handlingsorienterede Persona. Hjemmeside gæster (Personas) af en vis alder (født 1980 eller tidligere) må serviceres i det skjulte, godt gemt under god navigation.
Bortset fra de indlysende fordele ved at være fikse friske og korte, så er det værd at notere sig ordet opdateret. Ikke bare er det vigtigt af hensyn til Google’s nok så notoriske ranking, men også fordi vores Personas (AKA målgrupper) ikke alene individualiserer sig i stort tal, de er også i konstant forandring. Det hele går i øvrigt hurtigere og hurtigere og mellem os sagt, så tror jeg simpelthen ikke på, at farten nogensiden igen vil falde.
Og nej. Det vil ikke give mening at vi tilslutter os koret der synger med på sangen om, at de sociale medier blot er en fase. Sligt ville svare til, at vi forsøgte at stille os ud foran et ekspres-tog.
Vi skal ombord – ikke ind foran Internet Ekspressen!
Forstå mig ret. Mange har prøvet det her med stor succes. Begyndte at bruge værktøjer som facebook Insights eller WordPress, fandt dem overraskende brugervenlige og tænkte ‘Det her er jo nemt!’.
Men det er det altså ikke. Krads du blot i overfladen af WordPress og snart vil koncepter som Marketing Automation, CSS eller User Journey Mapping buldre op af venstre grøft og drive dig i kredsløb om månen. 10-20 store, komplicerede, isolerede andre discipliner lurer i højre grøft, som sammenlagt udgør Digital Markedsføring på fuld styrke.
Den største udfordring på vej til helstøbt online fred og gode forretninger er egentlig ikke at komme ombord på Internet ekspressen. Det her handler måske mere om stamina. Så tillad mig at reformulere, eller for nu at blive i Online lingo, optimere:
Vi skal ombord – og så skal vi blive på Internet Ekspressen!
Når tingene strammer til, og tro mig det gør de, så søg og du skal finde en smule trøst:
Du er ikke alene. Mange, mange, mange andre Cyber Space astronauter har betrådt Internet månen før dig og en af de mange helt vidunderlige kvaliteter ved dem, det vil du opdage, er at de vil SÅ gerne dele. Deres erfaringer, deres Best Practices, tips og tricks til Rookies (nybegyndere). Et godt tip fra mig, bare sådan lige til at komme i gang på: Bliv god til engelsk. Indlysende nok, vel, så er der absolut flest døre åbne for online support, hvis du gider tale noget andet end dansk.
Hvis du og jeg har det til fælles, at vi indledte vores marketing karrierer med at se på sagen som krigsførelse med grøftegravning og hemmelighedskræmmeri, kortene tæt til kroppen etc, så bliver vi meget hurtige enige om, at den her dele-ting er den suverænt mest vidunderlige ting der er kommet ud af 2010’erne. Det er et mirakel!
Ligegyldigt hvad du mangler, søger, har problemer med at magte, så gå til Internettet, søg og du skal finde. Venlige mennesker, kloge mennesker, mennesker der er næsten lige så forvirrede som du selv er, fantastiske online fællesskaber fyldt med mageløse mennesker, alle venter de på, at du kommer forbi, så de kan hjælpe dig, med værktøjer og på måder du ikke har fantasi til at forestille dig lige nu.
Så lad mig optimere en sidste gang: